Når cirklen fuldendes – Udsætning af halvårsyngel.

Det var 7 frivllige fra Køge Sportsfiskerforenings vandplejeudvalg, der på godt 6 timer fuldendte cirklen søndag d. 24 september 2017, da der blev udsat i alt 8425 stk halvårsyngel fra egen avl. Halvårsyngelen er resultatet af 2016 elfiskeriet efter moderfisk i Tryggevælde å, Køge å og Vedskølle å, der efterfølgende er udklækket hos Hvilested dambrug. 

Halvårsyngelen blev udsat således jf. udsætningsplanerne:
Tranemosebæk: 525
Køge å: 2000
Tryggevælde å: 5900
Solrød Sportsfiskerklub Regnbuen udsatte 650 stk i alt i Hederenden og Karlstrup Møllebæk.

René fra Hvilested dambrug fortjener i øvrigt kæmpe ros og anerkendelse – Der findes ikke mange mennesker, der er SÅ dedikerede som ham.

Yderligere skal der lyde en stor ros til Lars og Lasse, der er tovholdere på udsætningerne i vandplejeudvalget.

Køge Sportsfiskerforenings vandplejeudvalg elfisker for den sydlige del af køge bugt området, så der kan udsættes halvårsyngel og smolt fra “egen avl” ift udsætningsplanerne fra DTU Aqua (Smolt fra 2016 elfiskeriet udsættes i foråret 2018).
Vi elfisker med et mål om at opnå mellem 7 og 9 liter rogn og 20-25 stk hanfisk.
Disse tal er udregnet af DTU aqua netop for at opnå det nødvendige antal yngel ift udsætningsplanerne.

Kunne du også tænke dig, at:
– være med til at forbedre gydeforholdene i åerne?
– være med til at restaurere vandløb?
– hjælpe bestanden via elfiskeri indtil den forhåbentligt en dag kan klare sig selv?

Her kan du se hvornår du helt gratis kan få god fiskekarma 🙂
https://koegesportsfiskerforening.dk/om-ksf/vandplejeudvalg/
https://www.facebook.com/groups/238982636232951/events/

Ses vi?

Venlig hilsen,
Køge Sportsfiskerforenings Vandplejeudvalg