Køge å

Beliggenhed

Fiskeriet i Køge å starter hvor motorvejen E20 krydser åen. På sydsiden af åen tilhører jorden Gl. Køgegaard, og Køge Sportsfiskerforening har fiskeretten frem til resterne af den gl. Jernbanebro. Se kort stræk 1. Stykket kaldes fluestykket fordi det kun er tilladt at fiske med flue. Se kort stræk 1.

Herfra og ud udløbet er der flere fiskemuligheder. Stykkerne er ikke markeret med skilte, og det er ens ansvar at være på de lovlige steder. Mindstemål og fredningstider følger de generelle regler, men der er en uofficiel etik om ikke at hjemtage mere end 3 aborrer om dagen, og at alle aborrer større end 40 cm skal genudsættes.

Kører man på blegdammen i Køge og drejer ind til Kvicklys parkeringsplads krydser man Køge å. Ud for parkeringspladsen (nordsiden af åen) tilhører fiskeretten Kvickly, og betragtes som offentlig tilgængelig. Vær opmærksom på parkeringsreglerne og tag hensyn til ynglende fugle. Se kort stræk 2.

Fra Kvickly broen på sydsiden af åen og frem til broen Søndre alle/Brogade er det muligt at fiske hvor vegetationen tillader det. Strækket kaldes Aktiv fritids stykket pga. grejbutikken som ligger på den modsatte side af åen. Strækket er offentligt og kræver kun statens fisketegn. Se kort stræk 3.

Fra broen Søndre Alle/Brogade løber åen langs med fændediget ud mod den næste bro, som er en cykelbro kaldet den hvide bro. På nordsiden af åen er der et langt stykke tilgængeligt langs med en sti. Stykket kaldes parkstykket. Se kort stræk 4. Stykket er offentligt tilgængeligt og kræver kun statens fisketegn.

Krydser man åen på den hvide bro over til sydsiden af åen, er der er kort stræk mellem den hvide bro og næste jernbanebro. Stykket kaldes den hvide bro stykket og er offentligt tilgængeligt og kræver kun statens fisketegn. Se kort stræk 5.

Køge å’s udløb i Køge bugt er defineret ved at være broen hvor Strandvejen krydser Køge å. Efter udløbet er der et havnebassin til lystbåde. Havnebassinet slutter ved klapbroen, også kaldet den blå bro. Se kort stræk 6. Strækket er fredningszone med særregler. Det er derfor muligt at fiske med bundmede. Se regler hos fiskeridirektoratet https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=8722

Efter klapbroen er der erhvervshavn. Fredningszonen går 200 m ud langs havnekajen. Her gælder samme regler som i havnebassinet. Langs havnekajen og helt ud langs søndre mole kan der fiskes. Generelt er fiskeri i erhvervs havnen ikke tilladt på hverdage, men der kan fiskes i weekenden. Respekter erhvervsmæssige afspærringer. Langs søndre mole kan der fiskes på både ydersiden og indersiden året rundt. Se kort stræk 7.

Årets fiskeri i Køge å:

Aborrer:
Aborrerne trækker op i Køge å i løbet af september og oktober og kan fanges på strækkene 2-6, frem til april. Fiskene trækker op og ned langs åen, hvorfor fiskeriet kan være meget svingende. Fluer, spinnere, jigs, rejer og regnorm er sikre agn.

Havørred:
Havørrederne trækker op i åen mellem september og november, og der bliver fanget enkelte havørred inden fredningen d. 16.11. Fra fredningens ophør d. 15. januar og frem til ca. 1. april fanges der nedfaldsørred. Flest i starten af perioden og fiskeriet varierer meget efter evt. vinterkulde og vandstand. Agn skal være de samme som til aborrerne.

Rimter:
Om vinteren er de nogle få rimter der overvintrer. I marts/trækker store stimer rimter op i åen for at gyde. De gyder oppe af åen, de fleste på gl. Køgegård stykket. Efter gydningen trækker de ud i Køge bugt igen i april/maj. På vejen op af åen og ud igen kan de fanges på hvidt brød, regnorm og lyse og grønne fluer.
Om sommeren trækker rimterne rundt langs kysten af Køge bugt. Nogle lokale borgere kalder dem strandkarper når de ser dem, men det er rimter.
I august/september ses det tit at store stimer rimter trækker op på de nedre stykker og opholder sig der i 1-2 uger. De kan ses tydeligt da de trækker rundt i overfladen. De fleste trækker ud i bugten igen, hvor de overvintrer.
De kan fanges på det samme måde som om foråret, men de kan være utroligt sky.

Skaller:
I åen er der en fast bestand af skaller som er der året rundt, og som kan fanges på brød, majs, maddiker og regnorm.
Derudover besøges åen af store stimer af brakvandsskaller, dvs. skaller som bliver meget store fordi de lever i Køge bugt om sommeren. I august/september trækker de op i åen, hvor de bevæger sig ud og ind af de nedre stykker af åen i takt med vejr og vind. Der er flere lystfiskere som gerne vil fange rekordskaller som besøger Køge å hvert år.

Andre arter:
Gedder- Der er en lille bestand af gedder i åen, men den er så lille at den må betragtes som tilfældig bifangst.
Brasen, der er en lille bestand af brasen som følges med skallerne når de trækker ud og ind af åen. Fanges som bifangst.
Ål – der kan fanges ål ved nattefiskeri med regnorm, rejer eller småskaller. De flestesmager mudret og er ikke værd at spise.
Når der har været saltindstrømning i de nedre dele af åen og havnebassinet, bliver der indimellem fanget små skrubber, små rødspætter, enkelte sild og små torsk og andre saltvandsfisk som forvilder sig ind, og opholder sig nogle få dage.

Gert Stahl Jacobsen 2019