Regler for underudvalg i Køge Sportsfiskerforening


Udvalg under KSF.

Et udvalg er altid underlagt KSF´s love og regler.
Et udvalg arbejder for KSF´s medlemmer og for at tiltrække flere medlemmer til KSF.
Et udvalg må aldrig modarbejde KSF’s interesser.
 

Økonomi.

Alle udvalg skal have en inventarliste som beskriver hvilke aktiver som udvalget har ansvaret for. På listen anføres alle aktiver. Derudover anføres samlede enheder eks. Fluebindingskasse med blandet fluebindingsgrej. Hvert år pr. d. 31.12 skal listen revideres af udvalgs formanden, og påføres til- eller afgange, samt hvor aktivet befinder sig. Hvis udvalgs formanden stopper i utide, skal det udarbejdes af den nye udvalgsformand når denne tiltræder. Det reviderede skema skal mailes til formanden senest d. 15. januar hvert år. Nyt skema udleveres af kassereren.
Et udvalg har pligt til at afregne for udgifter og indtægter til kassereren ved et udvalgs arrangement som afholdes i foreningsregi. Et udvalg må ikke opbevare kontanter efter et arrangement, men skal indenfor 8 dage afregne med kasseren.
Et udvalg kan hvert år søge bestyrelsen om penge til drift og nye aktiver. Dette gøres ved indsendelse af et rammebudget til formanden senest medio december måned for det kommende år. Bestyrelsen vil herefter beslutte det kommende års budget. Hvis udvalget selv fremskaffer sponsorater og donationer kan de bruge pengene inden for samme kalenderår. Forbrug af sponsorater og donationer i efterfølgende år kræver ansøgning om rammebudget.
Alle aktiver (udstyr og penge) tilhører Køge Sportsfiskerforening.
Ophører et udvalg vil aktiverne, hvis relevant, blive fordelt af bestyrelsen ud i andre udvalg, eller indgå i KSF generelle aktiver.
 

Markedsføring.

Udadtil skal alle udvalg markedsføres som KSF’s xx udvalg eller KSF’s xx team. Eks. KSF’s junior team med mindre andet er aftalt med bestyrelsen.
Arrangementer og aktiviteter.
Alle arrangementer skal tilrettelægges med hensyn til andre udvalgs arrangementer.
Alle arrangementer og aktiviteter skal oprettes af udvalget på KSF Facebook side som en begivenhed, hvor tilmelding er muligt. Arrangementer og aktiviteter skal ligeledes lægges på hjemmesiden.
Det er ikke tilladt at reklamere for andre foreninger/organisationer/virksomheder i forbindelse med arrangementer uden forudgående aftale med bestyrelsen.
Faste hjælpeinstruktører tilknyttet et udvalg skal være medlem af KSF.
Ved udvalgsarrangementer i KSF's dagkortvande skal ikke-medlemmer indløse dagkort, med mindre andet er aftalt med bestyrelsen.


Sponsor og donationer.

Et udvalg har ikke bemyndigelse til indgå sponsoraftaler, der inkluderer nogen form for fiskerettigheder til KSF’s vande.
Et udvalg har dog bemyndigelse til at lave sponsoraftaler direkte til udvalget, der indeholder økonomisk støtte eller støtte i form af grej/udstyr/agn osv.
Alle penge fra sponsoraftaler og donationer til et udvalg skal indsættes på KSF´s konto, hvorefter pengene kan øremærkes udvalget.

Godkendt af bestyrelsen d. 25/09 - 2017
 
Koege sportsfiskerforening | CVR: 30031288 | Ellehammervej 11b, 4840 Nørre Alslev - Danmark | kasserer.ksf@gmail.com