Vi har nu fornøjelsen af igen at fortælle, at bestyrelsen netop har indgået en aftale om fiskeret med en ny lodsejer. Det betyder, at du som medlem af KSF nu kan fiske på et nyt stræk i Tryggevælde å.
Alle, der har fisket zone 7, kender dette stræk – Ja, faktisk har de gået langs med strækket på vej op til zone 7. Vi har bare ikke haft fiskeretten, men det har vi nu 🙂
Der er selvfølgelig tale om de første 300 meter fra broen ved Tingvej ved p-pladsen og op til hvor zone 7 skiltet står. Strækket er i øvrigt kendt for et være et fantastisk stræk til rimter i foråret og til havørreder – også på flue – i efteråret.
Der vil blive opsat et nyt skilt ud til Tingvej – og det gamle taget ned – hurtigst muligt.
Se nederste del af den nu 300 meter længere zone 7 på KSF’s digitale kort over Tryggevælde å – Klik her
Det er i øvrigt – stadig – ikke en hemmelighed, at bestyrelsen hele tiden arbejder på at få mere fiskevand til foreningen. Kender du nogen, som kender nogen – eller har du blot en god idé hvad fiskeret angår – Så ræk ud til bestyrelsen 🙂
Knæk og bræk,
Venlig hilsen,
Bestyrelsen