Opsigelse af udvekslingsaftale med Sorø Lystfiskerforening

I bestyrelsen drøfter vi løbende foreningens aftaler for at sikre, at aftalerne er værdifulde for KSF og KSF’s medlemmer.

I den anledning har en enig bestyrelse besluttet at det bedste for KSF er at opsige aftalen med Sorø Lystfiskerforening med virkning fra 1 Marts 2020.
Det betyder for KSF’s medlemmer, at man per ovenstående dato ikke kan benytte Sorø’s fiskevande og faciliteter som medlem af KSF.

Det er bestyrelsens vurdering, at aftalen betyder at KSF går glip af kontingentindtægter, som burde være med til at betale for lodsejerudgifterne, hvilket ikke kan forsvares overfor vores egne medlemmer.
Årsagen ligger i, at der er en ubalance i udbyttet for vores medlemmer, samt at der samlet set er en beskeden interesse blandt vores medlemmer for at benytte SLF’s faciliteter.


At bestyrelsen har valgt at opsige aftalen netop nu skyldes det, at det er mest reelt overfor vores og SLF’s medlemmer, at alle ved hvad der betales for, når kontingentet fornys.


Hvis medlemmer af KSF har uddybende spørgsmål eller kommentarer er man velkommen til at kontakte bestyrelsen – Klik her.

Mvh
Bestyrelsen
Køge Sportsfiskerforening