Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Strygning af moderfisk

29. november 2020 @ 9:00 - 14:00 CET

Sæt kryds i kalenderen, aflys mindre vigtige aftaler og gem fisketuren til en anden dag!
Søndag d. 29 november stryger Køge Sportsfiskerforening de moderfisk, der er blevet fanget under elfiskeriet.
Så ta’ bedsteforældre, forældre, mand, kone, kæreste, børn, kæledyr, usynlige venner eller blot dine gummistøvler under armen og få en oplevelse ud over det sædvanlige – Alle er velkommen.
At stryge moderfisk betyder, at der skal udtages rogn og sæd fra hhv. hun- og hanfisk.
Der er en helt speciel teknik til dette, og du kan enten blot se på eller selv være med – Begge dele er helt gratis!
Hvis du har mod på selv at prøve, så medbring regntøj eller waders – Du bliver en smule beskidt ?
Det vil selvfølgelig foregå under kyndig vejledning for at sikre moderfiskenes ve og vel, da det jo er levende dyr (havørreder), som vi har med at gøre her.
Moderfiskene bliver forældre til de ca. 40.000 havørreder, der i alt udsættes årligt som enten ½-års yngel i de små lokale bække, eller som såkaldt smolt i mundingen af de lokale åer.
Der ligger et stort frivilligt arbejde bag de årlige udsætninger, og vi er altid på udkig efter dig, der ønsker at bidrage og gøre en forskel – Både stort og småt. Du vil derfor på dagen også kunne tale med repræsentanter fra foreningens vandplejeudvalg om stort og småt.
Ses vi?
Tilmelding er ikke nødvendig.
Køge Sportsfiskerforening,
Junior- og Vandplejeudvalget

Detaljer

Dato:
29. november 2020
Tidspunkt:
9:00 - 14:00 CET
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/4342012552537383/

Arrangør

KSF Vandplejeudvalg
E-mail:
info@koegesportsfiskerforening.dk

Sted

Gl. Køgegaard
Gammel Køgegaard 3
Køge, 4600 Danmark
+ Google Maps