Nye indlæg

 
 

OBS*** Garn i området mellem Varpelev broen

25-10-2019 10:23
Kære lystfiskere

Nu har vi igen kunne konstaterer garn i området mellem Varpelev broen. (Tingvej) og Troldhættebroen i Tryggevælde å.

Denne gang er der fundet 2 stk. sammenkrøllet garn ved åen hvilket er meget bekymrende, specielt fordi dem der har efterladt garnene ikke en gang har forsøgt at camouflere deres forehavende. :-(

Hvis du opdager noget, så er her en guide til hvad du skal gøre:

- Ring 114 med det samme og meld det til politiet

- Ring derefter også til Fiskerikontrollen (Døgnvagt: 72185609 eller Ringsted afdeling: 72185830)

- Hvis muligt så vent på afstand af dem

- Hvis de stikker af inden politiet eller kontrol kommer, så se om du kan få nummerplade og biltype noteret (informer politiet herom bagefter)

Vi kan ikke anbefale at du konfrontere eventuelle gerningsmænd selv, selvom det meget vel kan være svært at lade være.

Det kan hurtigt udvikle sig uheldigt, og du skal passe på dig selv i en sådan situation.

Samtidig er det også bedst, hvis de tages på fast gerning af myndighederne.

Efterfølgende må du meget gerne ringe til formand. John Østergaard på telefon 27 51 48 41 og fortælle hvad du har observeret.

Tak til den opmærksomme fisker.

Venlig hilsen,

Køge Sportsfiskerforening

Kategori: KSF
 
Koege sportsfiskerforening | CVR: 30031288 | Ellehammervej 11b, 4840 Nørre Alslev - Danmark | kasserer.ksf@gmail.com