NYE REGLER OM FISKERI I TRYGGEVÆLDE Å OG ÅBASSINET

Kære alle,

Flere af jer har nok set, at der er kommet ny lovgivning om aborre fiskeriet, som også omfatter Tryggevælde og Køge å.

Vi har i bestyrelsen set udkastet til den nye lovgivning for et stykke tid siden og derefter afventet den endelige “vedtagelse” heraf. I den forbindelse har vi haft løbende drøftelser i bestyrelsen, da vi allerede i efteråret gerne ville justere reglerne flere steder. Vi valgte at afvente den nye lovgivning, så vi ikke var nødsaget til at ændre reglerne flere gange.

Vi har besluttet at gå et skridt længere end den nye lovgivning for at beskytte vores bestande og gøre det nemmere at håndhæve reglerne.

Derfor indføres følgende regler per dags dato:

– Catch & release i åbassinet

– Catch & release på aborrer i Tryggevælde å

Læs den fulde beskrivelse af reglerne her:

Vi er klar over, at skiltene både ved Tryggevælde å og åbassinet lige nu ikke er retvisende, hverken ift den nye lovgivning eller vores egne nye regler – Vi er derfor i gang med at få lavet nye skilte og de bliver opsat hurtigst muligt.

Vi er yderligere i dialog med kommunen omkring nye skilte for Køge å i selve byen, hvor KSF ikke har fiskeretten – Også der kommer nye skilte op hurtigst muligt.

Reglerne i byen vil følge den nye lovgivning og er altså ikke omfattet af catch & release reglen – Det er kun i åbassinet.

I må meget gerne sprede ordet og i må meget gerne henvise fiskere til dette opslag eller direkte til fiskereglerne på vores hjemmeside.

Vi opfordrer alle til at vise forståelse for dem i møder, der endnu ikke har set de nye regler – Vi kommer alle længst med venlig dialog.


Venlig hilsen,
Bestyrelsen, Køge Sportsfiskerforening