Nye indlæg

 
 

Orientering til medlemmer af KSF, lodsejere, sponsorer, samarbejdspartnere og andre med interesse for Køge Sportsfiskerforening.

02-01-2018 22:10
Bestyrelsen i KSF har d. 20/12-2017 udsendt en meddelelse om at Køge Mede Team (KMT) ikke længere er en del af KSF samt at Claus Foss ikke længere skal lave aktiviteter i KSF. Meddelelsen ligger på foreningens hjemmeside - Se den her.

Der ligger selvfølgelig et længere forløb bag og der er mange grunde til de trufne beslutninger.

Forløbet siden offentliggørelsen har dog kun bekræftet bestyrelsen i dens vurdering og beslutning om at adskille KMT fra KSF og den efterfølgende beslutning om at Claus ikke skulle lave aktiviteter i KSF fremover.

Offentligt tilgængelige indlæg på sociale medier - med eneste formål at skade KSF - har medført, at bestyrelsen finder det hensigtsmæssigt at sende denne orientering ud.

Den forenings skadelige virksomhed på sociale medier har bl.a. medført indlæg med usande beskyldninger, grove injurier og ikke mindst trusler om vold mod navngivne personer i bestyrelsen. Disse indlæg er foretaget af Claus Foss og andre personer. Dette er naturligvis ikke acceptabelt, men afspejler desværre en tendens til at nogle tror at alt er tilladt på internettet. Bestyrelsen overvejer retslige tiltag.

Nogle af de usande udsagn handler om penge. Bestyrelsen ønsker at præcisere, at aktiver og midler som der skabes i et udvalg i foreningsregi, til enhver tid tilhører foreningen og ikke det enkelte udvalgsmedlem som har udført arbejdet med at skaffe aktivet eller midlerne. Det gælder både et medeudvalg og alle andre udvalg.

Vandplejeudvalget, juniorudvalget og medeudvalget har indsamlet midler ved aktiviteter, fonds støtte, sponsorer mm.. Disse midler er grundlaget for fremtidige aktiviteter i udvalgene. De omtalte indsamlede midler er selvfølgelig stadig øremærket KSF's medeudvalg og er til rådighed for dennes aktiviteter indenfor medefiskeri, f.eks. arrangementer for nye fiskere.

Det skal yderligere præciseres, at Claus på et møde d. 10 december blev informeret om at KMT skulle adskilles fra KSF, og Claus blev ved samme lejlighed tilbudt posten som udvalgsformand i et nyoprettet KSF medeudvalg, der var underlagt et regelsæt for alle udvalg i KSF. Claus accepterede ikke tilbuddet, men fremkom med en række krav og en adfærd, der er årsagen til beslutningen om at Claus ikke længere skal lave aktiviteter i KSF.

Bestyrelsen håber at denne orientering giver klarhed over hvad der sker.

Medlemmer, lodsejere, sponsorer og samarbejdspartnere er meget velkommen til at ringe til formanden, hvis de har kommentarer.

Januar 2018
Bestyrelsen.

Kategori: KSF
 
Koege sportsfiskerforening | CVR: 30031288 | Ellehammervej 11b, 4840 Nørre Alslev - Danmark | kasserer.ksf@gmail.com